Joomla 3.2 Template by Justhost Complaints

DSC 5946 Steen Larsen

Foto: Steen Larsen

DM i Spejder på Arresøcentret

Er I Danmarks sejeste patrulje? Kom og deltag i kvalifikationen til DM i Spejder, hvor kun de bedste trop- og seniorpatruljer vil gå videre til finalen. Der skal dystes i en lang række af de traditionelle og mere utraditionelle spejderfærdigheder. 

Lørdag d. 14/4 2018 Kl. 9.30 - Søndag d. 15/4 2018. Kl. 13.30

Pris: 200,-, inklusiv 35 kr., som overgår til DM i Spejder-arrangementet.
Gratis for medfølgende ledere, som tilmeldes rettidigt (18. marts) og ønsker at indgå som postmandskab på deltid.

Tilmeldingsfrist: 18/3 2018.  

DM i Spejder er for alle, uanset hvilken oplevelse man ønsker at få ud af det. Nogle deltager for at gå hele vejen til toppen af podiet og andre deltager kun for at få en god oplevelse sammen med en masse andre spejdere. Vi håber derfor, at alle kommer med og får en god oplevelse. Vi garanterer, at der vil være plads til alles ambitioner.

Konkurrencen vil være inddelt i 3:
En juniorkonkurrence, hvor alle 4. og 5. klasser kan komme og dyste om at blive den sejeste patrulje. Patruljen kan altså ikke kvalificerer sig til finalen, men vil i stedet få titlen ”regionsmestre”.
I tropskonkurrencen, som gælder for 6-8. klasse samt seniorkonkurrencen for 9. klasse og op til og med 17 år, vil en god præstation kunne betyde kvalifikation til finalen. Cirka 30% af alle deltagende patruljer vil kvalificere sig til finalen.

I kan læse meget mere om regler for patruljesammensætning på arrangementets hjemmeside, hvor I også kan finde en masse andre informationer: www.dmispejder.dk

Praktisk info:

-        Der overnattes i telt/bivuak og alle patruljer skal selv medbringe dette. Der skal desuden medbringes patruljekasse samt øvrigt udstyr, der findes nødvendigt til en weekend udendørs med mad over bål.

-        Det forventes at alle tilmeldte grupper bidrager med minimum 1 leder.

-        Det er muligt at udvide arrangementet med ankomst fredag aften mod betaling af centerleje på 40 kr. pr. deltager - enheden sørger selv for proviantering frem til lørdag aften.

-        Selve konkurrencen vil starte lørdag kl. 09.30 og inden da skal patruljen have klargjort en lejrplads med minimum: Overnatning, bålplads, fedtfælde.

-        Der udsendes deltagerbrev ca. 14 dage før arrangementet.

I kan følge DM i Spejder på Facebook på: https://www.facebook.com/DMiSpejder/

Spørgsmål kan stilles til centret (Birgitte, 48 25 39 87, This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.) eller til DM i Spejders projektgruppe på This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.