Joomla 3.2 Template by Justhost Complaints
01
02
03

udlejningkontaktforening groenne centrepublikationer

Arresøcentret er den firlængede "Ellehavegaard" med ca. 20 tdr. land jordtilliggende i Auderød by. Gården ejes af Skov- og Naturstyrelsen og  disponeres af KFUM-spejderne.

Arresøcentret er ideelt beliggende i rolige og skønne omgivelser på Arrenæs, ca. 3 km fra Frederiksværk og lige ned til Arresø, der er  Danmarks største indsø, hvor der er mulighed for vandaktiviteter. Der er ca. 2,5 km til nærmeste skov, enten Auderød Skov mod nordøst  eller Fredriksværk Skovene mod vest.

Arresøcentret bliver drevet af ”Foreningen Arresøcentret”, som består af grupperne i de tre nordsjællandske distrikter.

Bygninger og arealer er lejet af Tisvilde Statsskovdistrikt.

Arresøcentret virker som aktivitets- og kursuscenter for KFUM-Spejderne og andre spejdergrupper samt naturorienterede aktiviteter i øvrigt for børn og unge.

Arbejdet med aktiviteter og vedligehold udføres af frivillige centermedarbejderne, som er ulønnede spejdere, der alle er medlem hos KFUM-Spejderne eller et andet spejderkorps.

Centermedarbejderne betaler ikke for deres ophold, men får kost og logi, når de er på centret.

Centermedarbejderne kaldes for "Ellefolket" efter gårdens navn "Ellehavegaard".