Joomla 3.2 Template by Justhost Complaints

forsidefoto2

DM i Spejder den 1.-3. maj 2020

DM i spejder2Hvorfor deltage i DM i Spejder 2020 på Arreøcentret?

 Vil I ikke gå glip af dette fede event, så bør I tilmelde jer, så snart tilmelding åbner (februar 2020). Vi har nemlig et begrænset mængde pladser. Vi i staben er klar til, at tage i mod jer og give jer en uforglemmelig weekend fyldt med spændende aktiviteter.

Om weekenden

I samarbejde med 10 skønne spejdercentre inviteres I til DM i Spejder. Arrangementerne afholdes i foråret 2020 og der vil blive dystet i en lang række forskellige spændende færdigheder. Vælg det center som passer jer bedst. Måske I vil deltage hvor i plejer at komme, eller måske i hellere vil prøve at deltage et andet sted. Det er helt op til jer selv.

DM i Spejder er en landsdækkende konkurrence udarbejdet af KFUM-spejderne. Alle spejderkorps er velkomne og vi følger aldersinddelingen hos KFUM-spejderne. Alle fra juniorer og op er velkomne. (4.klasse og op) 

DM i Spejder er for alle og altså ikke kun for de mest stræbende patruljer, hvad mange ellers tror. Nogen deltager for at gå hele vejen til toppen af podiet, imens andre deltager med det formål, at få en god oplevelse, sammen med både patruljen og en masse andre spejdere, som kommer fra nær og fjern.

Har I ambitioner om at kvalificere jer til finalen? Så giv den en skalle, for vi garanterer, at finalen er værd at kæmpe sig videre til. Vi forventer at sende cirka 25% af alle patruljer videre til finalen.

Alle kvalifikationer vil være inddelt i 3 konkurrencer. En junior, trops og en seniorkonkurrence. Tjek reglerne her www.dmispejder.dk/regler/. I bør være opmærksomme på at kun trop og seniorpatruljer kan kvalificere sig til finalen. De vindende juniorpatruljer vil blive kåret som regionsmestre.

Der vil være check-in fredag fra kl. 19. Fredag aften vil blive brugt på lejrpladsetablering og et lejrbål. Konkurrencen løber for alvor af stablen lørdag morgen.

Bemærk at alt praktisk info vil være at finde på vores hjemmeside www.dmispejder.dk. Her følger dog lidt af det mest overordnede.

Visninger: 88