Onsdags holdet

Er du udenfor arbejdsmarkedet, som førtids/senior/Arne
eller folkepension.

Er du en pensionist med håndværkerbaggrund, eller blot med lysten
til at bruge hænderne.
Vi er en lille flok ”pensionister” og andre frivillige som om onsdagene mødes på Arresøcentret i Auderød.
Vi mødes over en kop morgenkaffe og snakker om, hvad vi kunne tænke os at lave.
Der er alt fra snedker-el-maler-murer-skov-ukrudt-græsslåning og hvad der ellers kan være af små og store opgaver.

Lige nu er vi f.eks. i gang med at bygge en gammel redningsbåd fra en Storebæltsfærge om til en shelter med fire sovepladser og lille bålplads foran, bænke til vores bålhytte, en ny bålplads til vores mange spejdere.
Og der er en gammel traktor som elsker at blive brugt til græsslåning, brændeflækning/flis etc.

Så går du og savner lidt arbejde og ikke mindst fællesskab en enkelt dag om ugen, og måske nogle weekends, så kom ud og besøg os.
Måske du ovenikøbet selv er gammel spejder/FDFér, men absolut ikke noget krav.

Hvis du har lyst til at høre nærmere, så send dit navn, mail og telefonnummer til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. – så kontakter vi dig.